Trampolinhuset har meget at tilbyde dig. Det er ligemeget, om du er asylansøger i fase 1, 2 eller 3, eller om du er flygtning med opholdstilladelse i Danmark.


Få rådgivning

Rådgivning i Trampolinhuset.png

Du kan få juridisk rådgivning
Vi tilbyder gratis, personlig juridisk rådgivning mandag-fredag for asylansøgere, afviste asylansøgere, og flygtninge med opholdstilladelse i Danmark. Klik her for at læse mere.

Du kan få medicinsk rådgivning
Kom og snak med en af vores frivillige læger, hvis du har problemer med dit helbred eller dine tænder, og kunne tænke dig en uvildig undersøgelse. Tirsdage kl. 16–18.

Du kan få psykologisk rådgivning
Du kan få gratis, personlig psykologisk rådgivning. Vores frivillige psykologer kan hjælpe dig, hvis du er bekymret, stresset, har svært ved at sove osv. For at få psykologisk rådgivning, skal du lave en aftale på forhånd ved at kontakte Daniel Saberi på danielsaberi@trampolinehouse.dk eller (+45) 81 11 32 36. Hveranden onsdag (lige uger) kl. 18–20.


Forbered dig til jobmarkedet

Jobtræning i Trampolinhuset.jpg

Hvis du er asylansøger eller flygtning, og hvis du gerne vil forbedre dine muligheder for at finde job, kan du deltage i vores jobtrænings-aktiviteter eller vores Next Practice jobtræningsprogram:

  • styrk dine evner

  • bliv bedre til dansk

  • deltag i vores job-workshops

  • forbered dig på at få et rigtigt job eller bliv klar til uddannelse

  • kom i gang med dit nye liv i Danmark

Klik her for at læse mere om vores jobtræningsprogram Next Practice


Lær eller undervis i sprog

Sprogundervisning i Trampolinhuset.jpg

Du kan lære dansk
Vi tilbyder gratis danskundervisning tre gange om ugen. Du kan starte når du vil – bare kom og hils på underviseren.
Klik her for at se, hvilke dage der er undervisning.
Klik her for at se en halvårlig plan for danskundervisningen.

Du kan lære engelsk
Vi tilbyder gratis engelskundervisning tre gange om ugen. Du kan starte når du vil – bare kom og hils på underviseren.
Klik her for at se, hvilke dage der er undervisning.
Klik her for at se en halvårlig plan for engelskundervisningen.

Vi tilbyder også sprogundervisning i arabisk, fransk, italiensk og swahili en gang om ugen
Klik her for at se, hvilke dage der er undervisning.

Du kan se alle vores klasser og andre aktiviteter i vores kalender her.


Lær noget nyt eller undervis andre

Du kan tilmelde dig forskellige arbejdsgrupper/workshops og lære eller undervise:

Lær noget nyt i Trampolinhuset.jpg
  • bibelstudiegruppe på farsi

  • frisør

  • havearbejde

  • kunstworkshops

  • madlavning

  • receptionist

  • rengøring

  • syning

Klik her for at se vores kalender med alle vores aktiviteter, eller klik her for at se, hvordan du kan starte dit eget projekt i Trampolinhuset.


Tag del i demokratiet

Husmøde i Trampolinhuset.png

Du kan være med til at træffe beslutninger og til at tale åbent om uretfærdigheder samfundet

Husmøde
Husmødet er det demokratiske parlament i Trampolinhuset, hvor vi holder hinanden opdateret med nyheder, som er relaterede til Trampolinhuset og livet som asylansøger eller flygtning. Tirsdage kl. 16–17.

Demokrati-workshop
En workshop for dig med en særlig interesse for politik og kommunikation. Dybdegående samtaler om demokratiets principper og udformning, og om politisk kommunikation. Fredage kl. 14:30–16 (sidste fredag i måneden har vi lukket).


Bliv en del af vores fællesskab for kvinder

Kvindeklub i Trampolinhuset.png

Kvinder, der søger asyl, er meget sårbare under deres flugt, og føler sig heller ikke altid trygge i Danmarks asylcentre. Derfor har Trampolinhuset oprettet en kvindeklub, der tilbyder særlige programmer for kvinder. 

Kvindeklub og Kvindeklasse
Kvindeklubben mødes den anden lørdag hver måned kl. 14–17. Her tilbydes der juridisk og medicinsk rådgivning, afspændingsterapi, workshops, madlavning og fællesskab.

Den anden og tredje fredag hver måned mødes klubben til Kvindeklasse kl. 16–18. Her tilbydes undervisning og workshops om feministiske og menneskeretslige emner. Klik her for at læse en artikel om Kvindeklassen skrevet af Eden, som selv deltager i Kvindeklubben og Kvindeklassen.

Kvindeklubben har medlemmer fra hele verden. Nogle af os søger asyl i Danmark eller har flygtningestatus her, og nogle af os bor her midlertidigt eller er født her. Kvindeklubben er et frirum, hvor kvinder kan tale frit om de problemer, vi oplever i vores hverdag, i det danske samfund og i de danske asylcentre.

Kvindeklubben og Kvindeklassen er åbne for alle kvinder og deres børn. Hvis du vil tage dine børn med, kan du spørge en medarbejder.

Klik her for at se programmet for efteråret 2019.


Slap af og mød nye venner

Social network in Trampoline House.png

Livet som asylansøger eller flygtning kan være stressende og ensomt, og ventetiden og utrygheden kan gøre dig syg

Trampolinhuset er ikke kun et hus med undervisning, aktiviteter og rådgivning. Det er også et sted, hvor du vil føle dig hjemme og kan slappe af. Du kan møde nye venner, spille bordtennis og drikke te og kaffe. Flere dage om ugen spiser vi middag sammen, og den første fredag hver måned holder vi en stor fest og danser til vores yndlingsmusik. Ligesom en rigtig trampolin giver Trampolinhuset dig ny energi til at tackle dine problemer og bekymringer i asyl- eller integrationssystemet.


Organisering & kampagner

Refugee Justice Trampolinhuset

Retfærdighed for flygtninge
Alle i Trampolinhuset knokler også for at ændre det danske asyl- og integrationssystem og sikre asylansøgere og flygtninges retssikkerhed. Vi arrangerer kampagner, demonstrationer, debatter og seminarer. Vi taler med pressen om problemerne i den danske politik. Hvert år skaber vi et større kendskab til asylansøgere og flygtninges forhold i Danmark under festivaller og politiske møder. Du kan blive en del af dette arbejde ved at engagere dig i Trampolinhuset!

Klik her for at se en oversigt over nogle af vores tiltag.


Tag børnene med

Børnepasning i Trampolinhuset

Børneklubben
Du kan altid spørge en medarbejder om muligheden for at tilmelde dit barn i børneklubben. I børneklubben leger og underviser frivillige børnepassere dine børn, så du kan lave praktik, få rådgivning, gå til undervisning eller bare slappe af med dine venner.

Klik her for at se Børneklubbens åbningstider.