LEDIG STILLING: Kommunikationskoordinator (barselsvikar)

Vær med til at påvirke den flygtningepolitiske dagsorden

Vi søger en barselsvikar til vores kommunikationskoordinator fra den 13. september.

God kommunikatør der kan meget af det hele

Kommunikationsarbejdet består dels af at formidle husets mange aktiviteter til brugere, frivillige, støtter, samarbejdspartnere og andre interessenter; dels at skabe engagement og motivation og udbrede kendskabet til Trampolinhuset blandt den danske befolkning; og dels at påvirke den flygtningepolitiske dagsorden.

Det kræver konsistent og systematisk kommunikation på alle vores platforme i tæt samarbejde med andre nøglemedarbejdere i organisationen. Det er en forudsætning, at du kan se dig selv i vores værdigrundlag og det demokratiske grundlag for huset.

Arbejdsopgaver

Du vil få ansvar for hele organisationens kommunikationsindsats. Dine primære opgaver vil være:

  • Administration og udvikling af organisk og betalt indhold på sociale medier

  • Udarbejdelse af nyhedsbreve og andre e-mailkampagner

  • Opdatering og udvikling af hjemmeside

  • Løbende dokumentation af husets aktiviteter og fællesskab via artikler, fotos og videoer

  • Udarbejdelse af grafisk materiale

  • Løbende sparring med ansatte og praktikanter om div. kommunikationsopgaver

  • Ledelse og rådgivning af frivillige og praktikanter

 

Kvalifikationer

Fagligt har du minimum nogle års erfaring med hele kommunikationspaletten. Du har en relevant længerevarende uddannelse inden for kommunikation, marketing, journalistik eller lignende. Du skriver vedkommende og fejlfrit på dansk og engelsk.

Du arbejder problemfrit med:

  • Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram

  • Facebook annonceadministrator

  • Mailchimp email marketing

  • Squarespace webredigering

  • Adobe InDesign

  • API-integrationer

  • Grundlæggende HTML

Det er desuden en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med engagement- og holdningsarbejde i en civilsamfundsorganisation og har et godt kendskab til dansk flygtningepolitik.

Personligt er du let at omgås og har stor respekt for mennesker og deres forskelligheder. Du er empatisk, men også robust. Du er god til detaljer og arbejder systematisk med kommunikation. Du er god til at se muligheder og udvikler gerne dit område. Du er kommunikerende og åben og forstår at operere i en hverdag, hvor alt ikke ligger i faste rammer, og hvor alle tager ansvar og gør deres bedste.

 

Sådan søger du

Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer med start den 13. september. Vikariatet slutter tidligst den 1. maj 2020 og senest den 30. juni 2020.

Send din ansøgning og dit CV senest den 16. august 2019 til adm. direktør Morten Goll på mortengoll@trampolinehouse.dk

Vi holder samtaler i uge 34 eller 35.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte adm. direktør Morten Goll på 30 91 00 50 eller mortengoll@trampolinehouse.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!


Støt Trampolinhuset

Trampolinhusets mange aktiviteter er mulige takket være donationer fra privatpersoner, som giver mellem 50 og 500 kr. hver måned. Hvis du, din kæreste eller din mor også har mulighed for at støtte vores arbejde med en fast donation, vil det gøre en stor forskel for vores arbejde.


Læs mere