Støt Trampolinhuset.
Støt fællesskabet

Hvad går pengene til?

Når du støtter Trampolinhuset, er du med til at sikre en helhedsorienteret integration. Din donation giver Omar og Samira mulighed for at bidrage.

Som noget af det første efterspørger flygtninge at blive en del af en arbejdsplads, og en del af fællesskabet. Så i Trampolinhuset hjælper vi med at opbygge kompetencer og færdigheder. Men integration kræver også viden om rettigheder og pligter, sprog og kultur.

Derfor støtter din donation også jobindsats, juridisk rådgivning, sprogcafeer, måltider og børneklubfor børn og voksne fra Sjælsmark, Avnstrup og andre centre. Du kan læse mere om de forskellige indsatser nederst på siden.

Udfyld formularen herunder for at støtte.

Du kan være med til
at sende flygtninge i job

Arbejde giver livskvalitet og indhold i hverdagen. Asylansøgere og flygtninge i Trampolinhuset har et stort ønske om at komme i arbejde og opnå selvforsørgelse. Du kan være med til at opkvalificere asylansøgere og flygtninge til arbejdsmarkedet.

I Trampolinhuset har vi udviklet en unik metode, som gør det nemmere for flygtninge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Flere kommuner har deltaget i testen af metoden og er begyndt at benytte sig af metoden, men for at hjælpe endnu flere, har vi brug for din og andres opbakning i form af donationer til indsatsen.

Læs om jobtræningens resultater

Du kan være med til at give børnene
i Sjælsmark en tryg barndom

De afviste børnefamilier mistrives fortsat i udrejsecenter Sjælsmark. Derfor kommer de til børneklub, fællesspisning, juridisk, medicinsk og psykologisk rådgivning i Trampolinhuset.

Takket være vores støttere har børneklubben mulighed for at give et frirum til både børn og forældre, hvor der er plads til en barndom med leg og sang. Her møder børnene voksne, der brænder for at give dem nogle gode oplevelser.

Alle har ret til en barndom, og du kan gøre en konkret forskel for familierne ved at tilmelde dig månedlige donationer, som bidrager til en langsigtet indsats for familierne.

Du kan være med til at give flygtninge
juridisk rådgivning

At være ny i landet, og ny i det juridiske system kræver vejledning. Trampolinhusets jurist Asrin Mesbah tilbyder hver dag rådgivning til flygtninge og asylansøgere.

"Der er en stor gruppe mennesker i samfundet, der ikke kender deres rettigheder og pligter, og derfor har svært ved at navigere i samfundet," fortæller Asrin Mesbah. "Uden saglig rådgivning er det svært at blive en del af fællesskabet."

Vores tilbud til flygtninge er, ligesom alle vores aktiviteter, helhedsorienterede. Derfor bidrager din donation til selve rådgivningen, men også til workshops om rettigheder, forældreskab, medicinsk og psykologisk rådgivning.

Læs mere om rådgivningen


Fradrag

Både privatpersoner og virksomheder kan få fradrag for donationer og sponsorbidrag til Trampolinhuset.

MobilePay

Send din støtte via MobilePay til 55895

 

BANK

Send din støtte til vores konto i Merkur Andelskasse. 

Bank: Merkur Andelskasse
Registreringsnr.: 8401
Kontonr.: 0001121013
Iban: DK9084010001121013
Swift: MEKUDK21

TESTAMENTE

Du kan efterlade en donation til Trampolinhuset ved at lave et legat gennem Legal Desk.


Sådan bruger vi vores midler

Spørgsmål?

Hvis du har tekniske problemer med din donation, eller hvis du har spørgsmål om donationer til Trampolinhuset, kan du kontakte fundraisingkoordinator Bodil Trier på bodil@trampolinehouse.dk eller (+45) 26 19 91 66.