Back to All Events

Demo: Asyl nu til statsløse flygtninge!

  • Christiansborg Slotsplads 1 Christiansborg Slotsplads København, 1218 Denmark (map)

Vi kræver retfærdig behandling af statsløse flygtninge i Danmark. Marchér med os i solidaritet den 10. juni kl. 13.

I det sidste årti har den politiske og offentlige debat i Danmark ført til et stigende restriktivt klima for beskyttelse og integration af både statsløse og flygtninge. Denmark giver ikke beskyttelsesstatus på baggrund af statsløshed selvom det er Danmarks pligt ifølge statsløshedskonventionerne fra 1954 og 1961. Danmark tilsidesætter systematisk statsløshed, hvilket efterlader mange statsløse flygtninge i et ”deportations-gap”.

Abdullahi og Azizi familierne lever med og mærker de direkte konsekvenser af Danmarks restriktive og inhumane asylpolitik. Mens danske politikere ofte støtter frihedskampen i Iran, placerer de samtidig Iranere i deportationslejre hvor de ikke kan leve et normalt liv. De er i et limbo hvor de ikke kan tage til Iran, da Iran ikke er sikkert for dem i opposition til regimet, men de kan heller ikke blive i Danmark, da deres asylansøgninger afvises.

Abdullahi og Azizi familierne er kurdisk-iranske og har været flygtninge siden 1979. De har været på flugt siden invasionen af Irak, og FN har anerkendt dem som flygtninge med papirer fra forskellige lejre. Børnene, der alle er voksne nu, voksede op i forskellige flygtningelejre og familierne er stadig statsløse.

Hawar Azizi fortæller:
”Azizi familien flygtede sammen med tusindvis af andre familier fra Iran på grund af revolutionen i 1979. Vores onkler, fætre, kusiner, tætte og perifere slægtninge blev tvunget til at flygte da den Islamiske Republik Ayotollah Khomaini tog magten i Iran. Ud over familiens etnicitet som kurdere, tilhører vi Yari religionen, som er en minoritetsreligion i Iran. Yari er ikke accepteret af det islamiske regime og folk fra religionen bliver dagligt chikaneret. De må ikke arbejde i det offentlige eller videreuddanne sig efter grundskole, da religionen bliver anset som en trussel mod islam.”

Lettede over endelig at være i Danmark bliver de mødt med endnu en uretfærdighed – afvisningen på at få asyl i Danmark. Hverken Irak eller Iran accepterer dem som statsborgere og de kan derfor ikke forlade Danmark selvom de samarbejder om udviselse. Andre familiemedlemmer har fået asyl i en lang liste af lande: Sverige, Italien, Østrig, Tyskland, Holland, Canada, Irland, New Zealand og Norge. Men i Danmark forbliver de i deportationslejre.

Dette er ikke en værdig måde at behandle mennesker med behov for beskyttelse – ligemeget hvilken stat de kommer fra, anerkendt eller ej. Vi inviterer dig til at marchere med os i solidaritet den 10 juni klokken 13.

Vi samles på Christiansborg Slotsplads, hvorfra vi går rundt i Indre By, og slutter tilbage på Christiansborg til taler, poesi og musik.

Vi kræver retfærdig behandling af statsløse flygtninge. Vi kræver asyl til Abdullahi og Azizi familierne i Danmark. Vi kræver et værdigt liv for flygtninge i Danmark.

Foto: Lars Vibild