Vandamme: Flygtningedigteren
”Ja, du har ret,” griner Vandamme, da jeg siger, at han altid virker glad. Smilet falmer dog hurtigt igen og han kigger på mig med alvorlige øjne. ”Jeg smiler. Mit hjerte er ikke glad, men jeg smiler alligevel.”
Af Sara Tatiana Schwartz
Vandamme er 22 år gammel, og han er statsløs. Han blev født i en flygtningelejr. Han bor nu i den 5. flygtningelejr i sit liv. ”Jeg blev født i et telt. Jeg har tilbragt hele mit liv i et telt. Mit modersmål er kurdisk, men jeg kan ikke skrive på kurdisk, fordi jeg ikke måtte gå i skole,” fortæller Vandamme. Nu skriver han digte på dansk for at lære sproget og bevare håbet, mens han bor på Udrejsecenter Sjælsmark.
Vandamme, som er statsløs, skriver digte om sit liv, fordi det hjælper ham med at bevare håbet. Foto: Viktoria Steinhart.
Danske digte
Vandamme er fast bruger af Trampolinhuset og det er meget vigtigt for ham at mødes med vennerne i huset. Det er nemmere at bevare håbet, når man kommer ud at ses med nogle venner, mener han. En af de ting, der hjælper, er at skrive danske digte om sit liv: ”Jeg startede med at skrive digte på engelsk. Jeg kunne ikke gå i skole, men jeg lærte engelsk ved at skrive om mit liv. I dag skriver jeg på dansk. Jeg skriver om mit liv og min kærlighed.”
Sjælsmark er et fængsel
Vandamme og hans familie har været på Sjælsmark i ca. et år. Han mener dog ikke, det er bedre end lejrene i Mellemøsten: ”Dernede er det farligt, fordi der er krig. Der henretter de dig. Her slår de dig langsomt ihjel,” fortæller Vandamme. ”Sjælsmark er et fængsel. Hver gang, jeg kommer tilbage, er det som at vende tilbage til graven. Du kan ikke noget der; du kan ikke lave mad, ikke besøge dine venner, ingenting. Folk bliver skøre,” siger Vandamme.
En ukendt fremtid
Vandamme har tilbragt tre år i Danmark, hvoraf de to var i Jellinge. ”Jellinge var som et paradis for mig. Jeg kunne lave mad, træne, besøge mine venner og lære dansk. Jeg fik også en tæt veninde, som stadig er i mit hjerte. Det var den værste dag i mit liv, da vi blev skilt fra hinanden og jeg måtte flytte til Sjælsmark.”
Vandamme ved endnu ikke, hvad der skal ske. Han har fået afslag på sin sag, men som statsløs er det ikke klart, om han skal blive i Danmark eller ej. Han drømmer om en gang at blive genforenet med sin veninde i Jellinge, og arbejde som skuespiller eller forfatter i Danmark. Og hvad så med fremtiden? ”Det ved kun Gud,” er hans svar.
Her er ét af Vandammes digte om livet som flygtning:
Nu bor jeg også i Danmark som
mit hjerte hører til Jelling
Jeg havde mange venner da jeg var i Jelling
Nu bor jeg langt væk fra dem, fordi jeg
bor på Sjælsmark
Jeg kan heller ikke se mine venner, fordi
jeg bor på Sjælsmark
Jeg savner dem alt for meget.
Jeg har ingen venner og intet hjem.
Jeg er født som flygtning.
Jeg griner og smiler som flygtning.
Jeg går i skole som flygtning.
Hvorfor skal jeg være på flugt.
Hele mit liv har jeg været på flugt.
Hvis Danmark ikke har plads til mig,
så vil jeg meget gerne møde Gud,
fordi jeg ved godt, at han har plads til
mig.
Støt Trampolinhuset
Trampolinhusets mange aktiviteter er mulige takket være donationer fra knap 300 privatpersoner, som giver mellem 50 og 500 kr. hver måned. Hvis du, din kæreste eller din mor også har mulighed for at støtte vores arbejde med en fast donation, vil det gøre en stor forskel for vores arbejde.
Læs mere
